Lektørudtalelse

Hvilken status har krimien i forhold til anden skønlitteratur? Og hvorfor er der så få, der beskæftiger sig med genren i forskningsregie, når der faktisk er så mange, der læser den? I Densidste gode genre giver 10 forskellige personer en tekstanalystisk tilgang til krimien. Det er kompetente punktnedslag i genren, ikke et forsøg på at være en altfavnende tekstanalytisk tilgang. Enfællesnævner for de fleste af kapitlerne er et udgangspunkt i kvindens særegne position, belyst hos så forskellige forfattere som Chandler, Christie, Paretsky, Muller m. fl. - 3 afsnit skiller sigud herfra: Anne Jerslev tager udgangspunkt i en Billy Wilder-film, Rigmor Kappel Schmidt analyserer Montalbans Carvalho-krimier, og Willy Dahl diskuterer, hvordan man skelner kriminallitteraturenfra anden skønlitteratur. Det er litteraturforskning på temmelig højt niveau. Bogens 2 længste afsnit, Rene Rasmussens 'Krimi, kvindelig fatalitet og paranoia' samt Karen Klitgaards Povlsens'Dødskys: kvindeligedetektiver hos Marcia Muller og Sara Paretsky' er efter min mening de indlæg, der indeholder mest substans i en generelt vægtig antologi