Lektørudtalelse

Atuakkiortoq: Steffen Kronborg

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Så er det atter blevet tid til at finde de stærke læsebriller frem, i hvert fald hvis man vil gøre sig håb om at kunne tyde de voluminøse tekster og de ordrige noter (bl.a. om forfatterensegen familie!) i det nye bind af Claus Deleurans danmarkshistorie. Vi er nu (omsider) nået til kongerækkens begyndelse i 934, og hovedpersonerne i albummet hedder Gorm den Gamle, Harald Blaatand ogSven Tveskæg. Barskt og usentimentalt fortæller Deleuran stort og småt fra de 3 kongers regeringstid, som ikke var en periode med plads til blødsødenhed. De mange grusomheder undervejs vil dognæppe forstyrre nogens nattesøvn. Deleurans finurlige streg og distanceskabende fortælleform ('Men Olav var en nørd...') bevirker, at læseren aldrig får mulighed for at leve sig ind ibegivenhederne - på godt og ondt. Godt, fordi man så bedre kan koncentrere sig om tekstens informationsmængder; og ondt, fordi læseren hyppigt mister opmærksomheden, når forfatteren glemmer at ladedet faktaspækkede stof indgå isamlende episke forløb. Flere af periodens gode historier (Biskop Poppo, Palnatoke, mv.) jappes lidt for hurtigt af for at give plads til nye oplysninger, og det erærgerligt. Men mon ikke Deleurans unge og voksne fans alligevel vil nyde at dechifrere det kompakte indhold?