Lektørudtalelse

Atuakkiortoq: Lone Krøgh

Dette er den fjerde krimi af svenske Helene Tursten (født 1954), og selv om hun bliver bedre gang for gang, er der stadig langt op til forfattere som fx Liza Marklund eller Åsa Larsson. Den godt 40-årige kriminalinspektør Irene Huss fra Göteborg er fortsat den gennemgående hovedperson, og hun følges i sit harmoniske privatliv og på arbejdspladsen, hvor et brutalt tredobbelt mord på en præst, hans kone og voksne søn leder efterforskningen gennem grimme ting som satanisme, religiøs fanatisme, pædofili og incest. Også mere jordnære ting som forelskelse, personlige ambitioner, sladder, nid og nag spiller en rolle i Glasdjævlen, som begynder meget godt, hvorefter spændingskurven falder for efter et stykke tid at gå i tomgang. Først hen mod slutningen af bogen begynder den igen at blive spændende, men ikke mere end at den garvede krimilæser kan gætte sig til det meste af plottet - og tilmed er det til forveksling set før i andre krimier, fx af Åke Edwardson. Alligevel er Glasdjævlen med dens rimelige person- og miljøskildringer og beskrivelserne af privatlivet og den langsomt fremadskridende efterforskning ikke helt ueffen. Anvendelse på linie med Helene Turstens foregående krimier