Lektørudtalelse

Atuakkiortoq: Bo Knudsen

Det er ikke mange af de bøger, jeg var vild med i 10 års-alderen, der stadig læses og lånes ud. Men det gør De 5-bøgerne. At læse gamle børnebøger er altid en interessant, men ofte tåkrummende, oplevelse. De 5 klarer sig imidlertid ganske godt. Jeg kan se at historierne er fermt skruet sammen, universet omkring de fire børn og deres hund er enkelt og tidløst og spændingen er bygget op, så man hænger på til sidste side. Serien minder mig på mange måder om en gammel dansk, sort/hvid film. Man accepterer de manglende farver, det gammeldags sprog og de primitive effekter, men morer sig alligevel. Ellers er alt, som jeg husker det. Børnene støder ind i noget mystisk, noget med nogle ubehagelige skurke, og de klarer det med mod og snilde. Der er også beskrivelserne af de mange måltider og madkurvenes indhold. De Fem på skatteøen er fra 1942 og udkom første gang på dansk i 1956. Siden er bøgerne kommet i nu tre udgaver og adskillige oplag. Tredje udgave er dog blot et genoptryk af anden. Bortset fra en let opdateret bagsidetekst. Dvs. at både tekst og forside er identisk med den udgave, der står på mit bibliotek. Så det er ikke så meget et spørgsmål om ja eller nej til De 5, som det er et spørgsmål om hvorvidt eksemplarerne på hylden kan holde lidt endnu