Lektørudtalelse

Atuakkiortoq: Per Drustrup Larsen

Sofie fra gruppen med de fem monsterjægere, der tidligere er kommet 3 bøger om, bliver indlagt på sygehuset med en sportsskade, men heldigvis sker der noget meget mystisk der. Sagen er nemlig, at der alt for længe ikke har været så mange monstre og andet overnaturligt at jage, så hverdagen er blevet lidt for kedelig, men nu tager løjerne fat. Der forsvinder nemlig både blod fra patienter og donorblod fra sygehusets kælder, og der sker mystiske ting om natten. Er der en vampyr på spil på sygehuset, hvem er det, hvem bliver næste offer, hvordan skal vampyren stoppes, og kan monsterjægerne gøre det? Foruden denne hovedhistorie, hvor monsterjægerne igen hjælpes af Olivers farfar, der er pensioneret vampyrjæger, fortælles historien om livet i skolen, deres familier og begyndende kæresteri. Disse sidehandlinger tilfører bogen humor og liv ud over gys og spænding, og det fungerer udmærket, uden at fjerne fokus fra gyset. Såvel det litterære niveau som spændingsniveauet er som i de tidligere bind, og igen falder en sammenligning med serien Gåsehud naturligt. Det vil sige, at man må acceptere seriens og genrens egen logik og ikke fundere for dybt over nogle ulogiske elementer, og det vil målgruppen heller ikke lade sig genere af. Målgruppen er den samme som for de øvrige bøger altså 9-12-årige gyserlæsere